lørdag den 17. marts 2012

Rød 50´er kjole

Kjolen her blev faktisk syet til jul ned til Spirrevippen. Jeg er bare helt vild med det stof. En smuk harmoni af prikker, blomster og farver som komplimenterer hinanden. Så bliver det ikke bedre.


Se selv - gul, rød og blå. Det ser da knald godt ud!


De mærkater jeg sætter i Vaga Vong tøjet er altid forskellige. Jeg klipper et eller andet ud og klistrer på en mærkat og skriver lidt på for- og bagside. Jeg ville nu gerne have nogle mere prof-agtige mærkater. Men da dette var noget af det første, jeg solgte, synes jeg også, at jeg lige skulle se tiden an. Måske solgte jeg ingenting, måske var det slet ikke mig at have tøj hængende i en butik osv. Jeg er egentlig stadig i syvsind, når jeg tænker på det sidste. Men Diana, som er indehaver af Spirrevipppen, er fuldstændig tilfreds uanset hvor meget jeg laver derned til. Og hvis der ingenting er for en tid, gør det heller ikke spor. Så på den måde er der intet pres - og jeg synes da, at det er sjovt. Og det skal jeg blive ved med, det skal ikke være en sur pligt.




Smukke små knapper i den helt rigtige farve. De er købt i den lokale stofbutik, så der var jeg heldig.

Hav en dejlig lørdag :-)


13 kommentarer:

  1. Den kan jeg godt forstå, du er vild med. Det er jeg oså :-) Fint, fint stof!

    SvarSlet
  2. Og skal du bruge andre hangtags, er visitkort hvor man får lavet hul i en billig, men fin løsning :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Okay - nice to know :-). Jeg har godt nok overvejet det nogle gange, hvad jeg gør. Men jeg er nu blevet bedre til at gøre mere ud af dem, som jeg laver i hånden siden jul. Men det er da meget nemmere med sådan en!

      Slet
    2. Der er også nogle gode og fine bud på kreative hangtags hvis du tjekker min pinterest board Crafts...
      Bare en ide..
      Ps: har du ikke lyst til at komme af med de der robot halløj der dukker op hvergang man skriver en kommentar? har lavet et indlæg om det... (er du en robot?)
      Kh Mille

      Slet
  3. Du er bare så skrap til at sy yndige, nostalgiske små pigekjoler. Glæder mig til at kunne købe sådan nogle til mit kommende barnebarn:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan da bytte! Strik mod en kjole - den er jeg med på ;-).

      Slet
  4. Åh, den er en sommerdrøm, den kjole! Super super fin!

    SvarSlet
  5. Du kan altså bare noget med de der farver.. Gad godt være inde i din hjerne ;0) Jeg elsker når farver kombineres på den måde.. jeg synes bare ikke selv jeg er særlig god til det...
    Men vil igang med den skønne nederdel, måske jeg får brug for lidt guidence så håber du tjekker din mail indimellem.. (dog bliver det først om et par uger, har lige en fysik opgave der hænger)
    Ps: Jeg vil gerne have lov til at give dig en blog award.. Skriver lige et indlæg om grundende der til på min blog en af de nærmeste dage... Så hold øje
    Kh
    Mille - der burde gå i seng men bare er blevet for afhængig af dette forum

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mille,
      Tusind tak for din sød kommentar. Jeg er bare helt glad inden i nu! Tænk en blogaward. Det er da helt vildt, at du vil give mig en. Blogverdenen er sådan et positivt sted, og ih hvor er jeg glad for at jeg sprang ud i det!
      Du skal bare skrive en mail, hvis du får brug for hjælp med noget med nederdelen. Så vil jeg gøre, hvad jeg kan :-). Og jeg lover dig - det er altså nemt!
      Pyha fysik opgave - det lyder meget lidt spændende! Men måske det er det, når man fordyber sig i det...? Det håber jeg for dig.
      Kh Didde-Louise

      Slet
    2. Det er så lidt.. Ved godt at nogen i blogverdenen blot anser dem for at være en slags kædebrev.. Men blev selv rigtig glad og varm indeni da jeg modtog en blogaward.. og har valgt at give den videre til blogs jeg virkelig føler fortjener dem. så jeg giver dem som en ære og ikke en sur pligt... Men det er blot min holdning til det...
      Mht fysik er det for at forbedre mine chancer ofht en elevplads som audiologiassistent som jeg brændende ønsker at blive..
      Det er en stor mundfuld, men jeg brænder så meget for det og det er vigtigt for mig at udfordre mig selv og bevise jeg er godt kan...
      Kh
      Mille

      Slet
    3. Jeg har ikke tænkt over det med blogawards før. Faktisk har jeg kun læst nogle stykker. Og jeg havde tænkt, at sådan en kommer jeg da aldrig til at få fat på. Hi hi, men så var der en sød sjæl, som tænkte på mig i den sammenhæng. Det gør mig bare så glad :-).
      Måtte lige google det, du læser til :-). Det lyder spændende! Det er sejt, at du læser - det er ret stort at kaste sig ud i!
      Og selvfølgelig kan du! Hvis du vil, så kan du :-).

      Slet