torsdag den 8. november 2012

Tapetprojekter

I ret lang tid har jeg gået med tapettrang. Åh ja, en stor en af slagsen! Jeg drømmer om tapet så mange steder i vort hjem, men manden er ikke så lun på det som jeg. Så det bliver ikke til de store flader. Men lidt har også ret!

Så vi har været i gang.

To låger har fået en omgang, men øv - det blev faktisk noget værre hat. Lågerne var lidt skæve (det er i et københavnerskab), så når man kører med dem, river det tapetet af. Så jeg skal have glas i i stedet for. Må se om jeg kan finde noget at bruge de tapetserede låger til. Nogen forslag? Jeg brugte det, som ligger med gult papir om til lågerne, så de er nu med sart lyserødt/grønt mønster.

Kun to af de andre tapeter har jeg fået op indtil nu. Kan I mon gætte hvilket, der er brugt til døren nedenfor?


Min forhadte køkkendør! Den er nu blevet helt anderledes - og meget kønnere. Løsningen med tapet er egentlig kun midlertidig, da døren er rigtig grim, også inde i rummet. Det var badeværelse, da vi købte huset, men fungerer nu som spisekammer. Døren skal skiftes, når der lige er plus på kontoen til det, for dør på specialmål er ikke så billige igen. Men ingen ser bagsiden af døren, ikke engang os selv.

Jeg viser snart resultatet, så bliv på kanalen ;-). Eller rettere, kom snart igen!

3 kommentarer:

  1. Vi havde også sådan nogle grimme døre i vores lejlighed da vi købte den! Vi har malet dem allesammen hvide og købt nye dørhåndtag (de havde sådan nogle grimme grå plastik håndtag fra slut 60érne). Det er snart 5 år siden nu og de står stadig lige så flotte og ligner en ny dør!

    hov jeg skulle jo gætte på tapet! jeg tror du har givet døren med det blå blomsteret!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vi også ved at gøre med 4 andre døre, for de er nøjagtig som du beskriver dine. Men denne dør var for dårlig at male på, så det gad jeg ikke bøvle med.

      Tak for gæt ;-).

      Slet
  2. Spændende projekt at kaste sig ud i :)
    jeg tror du har valgt tapetet med det gule bånd rundt om!
    Glæder mig til at se resultatet, tænker at døren bliver smuk med tapet på.
    kh

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.