mandag den 29. juli 2013

Aftenhygge

At spise udenfor om aftenen er en luksus. Jeg elsker det.

Vores have vender desværre den forkerte vej i fht aftensol, så det er sjældent varmt nok til det her hjemme. Men der har været dage, hvor vi har siddet derude. Med tæpper og skønne gæster og dejlig mad.

Jeg testede en ny salat den anden dag, og den smagte skønt! Prøv den hvis du elsker champignon ;-).

Opskrift på champignonsalat:

500 g champignoner, gerne mark, skæres i skiver.
40 g hel parmesan høvles med en kartoffelskræller.
Dette blandes med en dressing bestående af 8 spsk olivenolie, 1 spsk citronsaft, 3 fed presset hvidløg, 5 spsk hakket persille samt salt og peber.

Velbekom ;-).




søndag den 28. juli 2013

Fornyelse af døre

Som før vist kan man friske mørke 70´er døre op i en fart med en omgang tapet.

For et stykke tid siden fandt jeg en masse retro tapet ret billigt, og derfor besluttede jeg, at nogle af vores døre i gangen skulle have en tur med det. Der var dog ikke lige helt nok, for de døre der stod for tur, er ca 60 cm brede, og tapetet er kun 52 cm.

Så jeg malede bare 5 cm på hver side af døren og vupti sparede jeg en masse meter tapet, og resultatet blev ganske tilfredsstillende.

Det skal dog siges, at jeg ved, at dørene på sigt skal skiftes eller helt fjernes, så derfor er løsningen helt sikkert kun midlertidig. Ikke desto mindre synes jeg, at det ser rigtig fint ud.


Her ses vores entre. Du kan se billeder af den uden tapet her.



Døren er den samme som ovenfor. Bare den anden side ;-).

lørdag den 27. juli 2013

Lyslilla og fin

En lille vase fra Eslau stod også i Brørup i går. Så nu er min samling da lidt større.

Jeg elsker de små vaser og er altid på jagt efter dem. Men de hænger ikke på træerne. Så jeg var lykkelig, da jeg fik den med hjem. Sammen med den anden skønhed ;-).

Den blå vase er også en Eslau.
Vasen med æbler er fra House Doctor, og den sidste lille vase med puste blomster er fra Clayfever. Den er også virkelig fin og enkel.

Sådan en samling vaser gør mig bare så glad. Jeg elsker at kunne tage dem ned efter behov, og samtidig have glæde af at kigge på dem når jeg går forbi.

fredag den 26. juli 2013

En længe ventet skønhed

Tja, jeg har i alt for lang tid gerne villet have den smukke Ethel Von Horn papirskurv fra Ira.

I dag var heldet med mig på Brørup marked. Min veninde havde nu set den sidste fredag, så jeg var lidt bekymret for om den var solgt. Men der stod den og strålede og måtte bare med mig hjem.

Jeg fandt også en anden skønhed, som I får at se i morgen.


torsdag den 25. juli 2013

7 år

I sidste uge fyldte Jonathan 7. Det blev fejret godt og grundigt med masser af gæster og hyggeligt samvær i haven.

Her lidt billeder fra dagen. Jeg afslutter med links til de opskrifter, jeg brugte, hvis andre skulle få lyst til at teste nogle af dem. Jeg kan især anbefale pitabrødene samt jordbærlagkagen, men altså hindbærsaften er bestemt også værd at prøve ;-).










Klik klik og kom til opskrifterne på:
Pavlova - jordbær og flødeskum på marengsbund

mandag den 22. juli 2013

Motivstoffer til salg

Jeg rydder op og derfor skal en del af mine motivstoffer nu videre.

Det er først til mølle, og man skal sende en mail til mig på diddelouise83@gmail.com. Oplys hvilke numre du gerne vil købe samt din adresse.
Kik gerne ind her og tjek om der er andet, der frister. Jeg har en smule motivstoffer til salg lige her.

Porto vil som b-post ligge på ca 30-40 kr.

Mål på stofferne står under hvert billede.

SOLGT

2. Smukke damer. B: 130 cm. L: 190 cm. Pris 30 kr.

3. Pudebetræk. B: 70 cm. L: 80 cm. Pris 45 kr.

4. Betræk. B: 50 cm. L: 70 cm. Pris: 40 kr.

SOLGT

6. Babybetræk med pudevår. Pris: 40 kr.

7. Juniorbetræk med pudevår. Pris:100 kr. SOLGT

8. Baby dynebetræk. Pris: 20 kr

9. SOLGT


10. Juniorbetræk m pudevår. Pris: 50 kr.

lørdag den 13. juli 2013

Kjole

Endnu en kjole til Nanna.

Jeg kunne ikke lade være med at teste dette mønster efter jeg så det hos Trine. Så fin en kjole med vidunderlige detaljer. Her med vingeærmer, lynlås og lommer. Mulighederne er virkelig mange i det her mønster. Helt klart en sag jeg kommer til at sy igen.






onsdag den 10. juli 2013

Smukkeste krukke

Eller balje er det vel nærmere.

Metalbaljen er købt ved Rema1000 i foråret og lige nu vokser det de fineste ærteblomster op af den. De er begyndt at sno sig op af legehuset, og hvor ser det dog hyggeligt ud.

Lidt tilfældigt, men alligevel virkelig fint. Sådan vil jeg gerne have det i min have - over det hele. En dag sker det jo nok, men indtil da nyder jeg denne balje blomster til fulde ;-).


mandag den 8. juli 2013

Guf

Fascinerende så få ingredienser der skal til for at opnå total tilfredsstillelse - i en isvaffel altså.

Guf består nemlig kun af tre ting. Vand, sukker og past. æggehvider. Evt lidt flydende jordbærmarmelade hvis man er til den lyserød stil.

Opskrift på guf:
50 gram past. æggehvide piskes stift. Dernæst koges ½ dl vand op sammen med 150 gram sukker. Det skal lige koge et par minutter eller tre.
Så pisker du igen i æggehviderne og tilsætter langsomt sukkervandet.
Pisk nu i ca 10 min.

Uhm, så er du klar til at servere den lækreste guf på isvafler eller bare som en ekstra lækkeri til is på tallerkenen med vafler.

Fantastisk sommerligt og fantastisk lækkert.



lørdag den 6. juli 2013

Lidt mere

Lidt mere lækker. Det er den altså bare.

Og nu har jeg endelig en - og den skal hygge om mig jævnligt ;-).


Find en til dig selv lige her.

fredag den 5. juli 2013

.

En bunke jord i indkørslen er fristende.

Så ja, børnene legede og hyggede til den helt store guldmedalje. Derefter måtte de have to omgange vask. Først fælles bad udenfor i badekaret og derefter en brusetur med sæbe indenfor.

Sommer du er så hjertelig velkommen!





torsdag den 4. juli 2013

Billigt skørt

En gammel Drappa Dot top til mig selv lå i skabet og gabte.

Den kedede sig vel nok, for den har ligget der i over et år. Uden nogen gad kigge på den.

Men i aften kom den ud i det fri. Blev delt i to, fik elastisk foroven - og dermed nyt liv.

Nu sidder den på Nanna, som er vild med den. 1 - 2 - 3 så var det fikset. Glad top, nu som nederdel. Og super glad tøs ;-).