søndag den 22. december 2013

Julehygge

Lidt billeder fra det lille hjem.

Vi har ikke meget julepynt, men lidt er her da.

De lækre karameller smelter på tungen. Jeg kan kun anbefale dig at like Mad! på fb. De deler gode opskrifter, og denne var en af dem.
Mad! er et madmagasin, som jeg tidligere har abonneret på. Det er et super lækkert blad.

Idé fra Boligliv. Kugle med palietter og glasperler på en knappenål.

Stagen er et loppefund.



Kan du se hjertet? :-)

Og det her er virkelig guf!

lørdag den 21. december 2013

Nyt print

Jeg flytter lidt rundt på mine print her hjemme.

Men planen er en lille billedvæg sammen med dette print.

Det er simpelthen så fint det print. Det er Sigrid Lerche, der står bag. Hun har lavet mange fine, men dette er klart min favorit. Du kan finde hende på fb lige her, hvor du også kan forhøre dig om bestilling.


fredag den 20. december 2013

Nedenunder

Ja, nedenunder! Hylderne :-).

Der bor en julemand, et rensdyr og en engel.

Faktisk er det nok noget nær det første julepynt, jeg selv har købt. De har fulgt mig i mange år, over 10. Stadig er de bare kære og fine.
Nanna tager dem ofte med i sine lege, og det er simpelthen så hyggeligt.

De må gerne komme frem 10 år mere.



torsdag den 19. december 2013

Hylde nr 3

Sidste hylde er jeg godt tilfreds med. Her er der lidt levende lys og lidt julehyggenips.


Sølvjuletræ fra Tiger // pigen er et loppefund // Kähler lyshuse // vase fra Søstrene Grene

Hylde nr. 2

Lidt julepynt er med lige nu.

De fine juletræer er fra en byttehandel med avekatten. De er så søde!

Hæklede juletræer fra byttehandel // Eslau krukke // Kay Boyesen abe

Hylde nr 1

Det gode ved sådan et par hylder er, at man kan få alle fine skønheder præsenteret. Vindueskarme bliver let overfyldte i mit hoved, og derfor har jeg længe drømt om et sted, hvor der kun skulle stå yndlingsnips.

Her på øverste hylde:


Kay Boyesen elefant // Trine Struwe print // Kähler vase med keramik hjerte fra Rema1000 // genbrugsfund // lille hvid vase med blomst fra Clayfever

onsdag den 18. december 2013

Hylder fra Ikea

De er altså fine de her hylder fra Ikea.

Og til at betale sig fra. 300 kr i alt.

De skulle dog lige have en klat elefantsnot for at blive liggende, men ellers ret enkle at sætte op.


Stormen fik blæst vores vindue lidt ind, så vi må sætte lagen op for træk. Møg storm!


De næste dage får I lidt nærbilleder af sagerne på min nye hylde.

tirsdag den 17. december 2013

Stadig med...

Jo, jeg er endnu. Ind i mellem ryger bloggen lidt i baggrunden lige for tiden. Overskuddet er for småt og ordene, der burde skrives, gemmes væk.

Som titlen siger "mest for mig". Det mener jeg stadig, men det forpligter. Det forpligter mig på at være tro mod bloggen og skrive om det, der fylder.

Så det vil jeg gøre.

For små 14 dage siden opdagede vi hævede kirtler på Jonathans hals. Hævede lymfer. Et typisk tegn på tilbagefald. Det var netop den dag, Bodil gik amok i Danmark. Men vi tog til Odense, for lægerne derovre ville se ham med det samme.

Jeg var så bange. Pludselig så jeg en masse tegn på, at han helt sikkert var syg igen. At turen startede forfra, men denne gang med et langt værre udgangspunkt. For det første er tilbagefald et tegn på at leukæmien er meget mere aggressiv end antaget, og dermed følger en behandling endnu værre end den, Jonathan har været igennem. For det andet kender vi alt for meget til, hvad sygdomsforløbet indebærer nu. Før kunne læger og sygeplejersker på en måde doserer den viden, vi fik undervejs. Det vil de aldrig kunne igen. Og det er en skræmmende, kvælende, frygtelig rejse at skulle ud på.
En rejse jeg slet ikke magter. En rejse ingen af os her hjemme magter.

Heldigvis viste prøver og scanninger, at det var en infektion af en slags. Vi blev sendt hjem igen og nåede Lillebæltsbroen et kvarter, før den lukkede.

Men alt dette fylder i mit liv. Sammen med mit arbejde og alt det andet jeg drysser rundt og laver. Indeni mig fylder tankerne om tilbagefald, angsten for det liv en gang til. Det fylder mere end jeg måske vil være ved. Jeg kan flygte fra det, forsøge at gemme mig. Men tankerne kommer snigende igen og igen.

Jonathan kan ikke have ondt et sted uden tanken om tilbagefald lurer. Han kan ikke være træt og uoplagt et par dage, uden jeg tænker lav blodprocent og dermed dårlig knoglemarv. Hans kinder skal helst være en smule rødlige. Hans aktivitetsniveau som det plejer. Hans appetit, hans lyst til at spille bold, hans smil osv osv. Feber en dag, forkølelse - hvad som helst! Så er der en grim tanke i baghovedet.

Med god grund det ved jeg. Selvfølgelig er jeg bange for, at det skidt en dag kommer tilbage. Alt andet ville være sært. At acceptere det er sværere. Nogle dage. Nogle dage ikke.

Sådan er det nok. Som med så meget andet.

Men dette er min hverdag. Det er mig. Og jeg er stadig med, når jeg kan finde roen, tiden og lysten til det.