lørdag den 4. januar 2014

Et gavehit

Julen er forlængst veloverstået. Vi var i sommerhus med min søster og hendes familie, og det var simpelthen så skønt.

Mine to banditter fik en gave hver, som de har haft stor glæde af indtil nu, og som jeg er ret sikker på vil være en tilbagevendende ting, de sidder med i sofaen.

De fik nemlig begge en fotobog fra http://www.onlinefotoservice.dk/. Billederne er fra deres første år. Indtil nu har jeg aldrig fået gjort noget ud af at lave barnets bog, fotomapper osv. Men for et par måneder siden efterspurgte Jonathan det, og jeg bestemte, at de hver skulle have en i julegave. På omtrent samme tid blev jeg spurgt, om jeg ville anmelde et produkt fra ovenstående hjemmeside. Så selvfølgelig ville jeg det.

Jeg valgte en stor fotobog til dem begge, så der var plads til flere billeder på en side. Det var super nemt at lave bøgerne, om end det tager længere tid end man tror. Primært fordi det er så svært at vælge billeder. Selve programmet man laver billederne på er ikke svært at gennemskue.

Kvaliteten er i top. Bøgerne er i hardcover, så de kan sagtens holde til at børnene selv sidder med dem. Trykket er rigtig fint af billederne. Selvfølgelig betyder kameraet en hel del, og da Jonathan var lille, havde vi ikke et særlig godt et. Derfor er det tydeligt at se, hvilke billeder der er taget med svigerfars kamera (han havde et godt et), og hvilke der er taget med vores eget.

Børnene blev simpelthen så glade, da de åbnede. Se selv billederne nedenfor.

Fik jeres børn også nogle gaver, som I ved, de vil være glade for længe?








Dette indlæg er sponsoreret.

1 kommentar:

  1. Hej Didde-Louise

    Skønt indlæg :-)

    Ja, jeg lavede også fotobøger af mine børns første leveår, dog hos Pixum. Lucas på 6 har læst i den hver eneste aften siden Jul, så kunne ikke være lykkeligere :-)

    Mvh

    Tina

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.